Arrangementer

Her kan du følge med i foreningens arrangementer.

Fredag d. 3. maj. Eco Tree fejrer tilplantningen af deres nye skov på Orø

Vors nabo, Eco Tree holder plantedag i deres kommende skov, Margrete-skoven, på Nørrestængevej 5. Der vil være mulighed for at høre mere om projektet og møde nogle af de virksomheder, der har bidraget til det samt lære om, hvordan den nye skov vil gavne og bidrage til Orø Fællesjords skovlandbrug.

Tid Fredag d. 3. maj kl. 13:00 - 15:30
Sted Nørre Stængevej 5
Parkering er mulig på Hestebedgårds P-plads og ved genbrugspladsen, men hold ikke i vejen for biler som kommer med haveaffald)

Interesserede fra Orø, som gerne vil se de nyplantede træer eller høre mere om Eco Tree og Orø Fællesjord, er velkomne til at tilmelde sig eventet senest d. 29. april gennem Marianne Klug-Andersen på E-mail: marianneandersenklug@gmail.com eller mobil 4142 7510.

Hvem er EcoTree?

EcoTree leverer naturbaserede løsninger, der belønner virksomheder og enkeltpersoner med et simpelt koncept for ejerskab af træer, som forbedrer biodiversiteten og støtter bæredygtigt skovbrug i Europa. EcoTree har allerede 75.000+ individuelle træ-ejere og 1.500+ virksomheder, der bidrager til skove, som bevarer og fremmer biodiversiteten og hjælper med at redde planeten ved at opsamle og lagre CO2.

Program for den 3. maj 2024 kl. 13:00 - 15:30

13:00 - 13:30 Ankomst og velkomsttale
13:30 - 14:00 Borgmester i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen, planter det første træ
14:00 - 15:00 Gruppeaktiviteter i form af træplantning, skovtur med skovekspert samt besøg på skovlandbruget Orø Fællesjord
15:00 - 15:30 Networking og kaffe